Ikkevestlige udlændinge stemmer markant mindre: »Vi har ikke brudt den negative demokratiske spiral«

Antallet af stemmeberettigede med udenlandsk baggrund stiger på landsplan. Men det kan udgøre et demokratisk problem, fordi det er en vælgergruppe, som statistisk set ikke viser stor tilbøjelighed til at møde op til valgurnerne, og dermed vil den samlede valgdeltagelse i Danmark falde. Det viser en stor rapport, som den førende valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, har udarbejdet med vælgerdata fra folketingsvalget i 2022. »Det er en tendens, vi ser i hele landet. Det er et kæmpe problem,« siger Kasper Møller Hansen. For særligt ikkevestlige indvandrere og efterkommere er stemmeprocenten markant lavere end for etniske danskere og vestlige indvandrere. Det er samtidig den vælgergruppe, der er størst blandt udlændinge, samt den, der vokser hurtigst. Stemmeprocenten for ikkevestlige indvandrere var nemlig på 61 procent ved valget i 2022, mens den var på 53 procent for ikkevestlige efterkommere. Til sammenligning var stemmeprocenten for etniske danskere 86 procent, mens den for vestlige indvandrere og efterkommere var på henholdsvis 80 procent og 78 procent. »Danmark kan ikke knække koden for den demokratiske integration,« siger valgforskeren. Stort fald siden valget i 2019 Ved forrige valg i 2019 var stemmeprocenten for ikkevestlige indvandrere på 68 procent, mens den for efterkommere var på 62 procent. Stemmeprocenten for vælgergruppen er altså faldet på de fire år. Ved folketingsvalget i 2015 var stemmeprocenten for ikkevestlige indvandrere på 62 procent, mens den for efterkommere var på 49 procent. Der var dermed endnu færre, der satte et kryds på stemmesedlen blandt vælgere af ikkevestlig herkomst på det tidspunkt. Stigningen fra 2015 og 2019 er der ifølge Kasper Møller Hansen en forklaring på. »Ved valget i 2019 blev mange i denne vælgergruppe provokeret af kandidaten Rasmus Paludans indvandrerkritiske udtalelser,« forklarer valgforskeren og fortsætter: »Her så man en stigning i valgdeltagelsen hos ikkevestlige indvandrere og efterkommer særligt fra muslimske lande.« Her havde man håbet på, at det kunne sætte gang i en positiv udvikling, forklarer professoren i statskundskab. »Men i 2022 var der så et gevaldigt fald igen. Hvis vi ser tilbage på valget i 2015, minder tallene meget om hinanden,« siger Kasper Møller Hansen. Stigning i beskæftigelsen og videregående uddannelser Kasper Møller Hansen påpeger, at ikkevestlige udlændinge er en gruppe, der er plaget af lavere beskæftigelse, lavere uddannelsesniveau og højere kriminalitet sammenlignet med etniske danskere og vestlige udlændinge. Og disse faktorer korrelerer på normal vis med en lavere valgdeltagelse. »Men selvom man tager højde for socioøkonomiske faktorer, stemmer vælgergruppen stadig markant lavere end etniske danskere og vestlige udlændinge, der har nogle af de samme udfordringer,« forklarer valgforskeren. Flere ikkevestlige indvandrere er dog kommet i job den seneste tid. I fjerde kvartal af 2023 havde 217.328 ikkevestlige indvandrere et lønmodtagerjob, hvilket var mere end nogensinde før, viser tal fra Danmarks Statistik. Det samme gælder for uddannelse. Mens 20 procent af indvandrere fra de såkaldte MENAPT-lande i alderen 25-39 år i 2011 havde en videregående uddannelse, var andelen steget til 36 procent i 2021, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. MENAPT-lande er en betegnelse for muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet. »De har leveret på beskæftigelsen, og der har aldrig været så mange, der har taget en videregående uddannelse i gruppen som nu. Men vi har ikke brudt den negative demokratiske spiral,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter: »Tværtimod synes den at blive opretholdt. Det er virkelig bekymrende.« Manglende demokratisk opdragelse Grunden til at stemmeprocenten for ikkevestlige efterkommere er lavere end for indvandrere, er, at efterkommere er en yngre befolkning end indvandrere, forklarer professoren. Ifølge ham har yngre vælgergrupper generelt set, også for etniske danskere, en lavere tilbøjelighed til at stemme end ældre. Men Kasper Møller Hansen bider alligevel mærke i, at efterkommernes stemmeandel er så lav sammenlignet med etniske danskere. »Efterkommere er jo en gruppe, født i Danmark, vokset op i Danmark, gået på en dansk skole og har boet i Danmark i mindst 18 år. Alligevel stemmer de altså på samme måde som deres forældre, hvilket er meget problematisk,« siger valgforskeren. Forklaringen kan ifølge ham være, at disse efterkommere ikke vokser op med demokratiske traditioner på samme måde som etniske danskere. Valgforskeren tilføjer, at rapporten viser, at stemmeprocenten er lavest blandt de indvandrere og efterkommere, der kommer fra lande, som i mindst grad kan karakteriseres som demokratiske. »Hvis det eksempelvis ikke har været en prioritet i familien at gå ned at stemme, har man som barn måske ikke suget princippet til sig. Det kan være en mulig forklaring,« forklarer Kasper Møller Hansen. Vil udgøre en større del af vælgerne Som nævnt mener Kasper Møller Hansen, at det er en demokratisk udfordring, hvis tendensen fortsætter. Det er, fordi den samlede valgdeltagelse vil falde, fordi ikkevestlige udlændinge er en gruppe, der er vokset markant over de seneste år, og som ligeledes vil vokse markant i fremtiden. På nuværende tidspunkt er 15 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere. Men ifølge en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik og analyseinstituttet DREAM vil det tal være på 22 procent i 2070. Stigningen skyldes i ordnet rækkefølge: Efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande (204.000 flere i 2070 sammenlignet med i dag) Efterkommere fra vestlige lande (188.000 flere) Indvandrere fra vestlige lande (146.000 flere) »Grundlæggende stiger antallet af indvandrere og efterkommere i hele landet. Det er en gruppe, som er ung, fordi mange af dem er kommet til landet for relativt nyligt,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter: »De har en højere fertilitet end etniske danskere, hvilket gør at gruppen vokser i forhold til de etniske danskere.« Valgforskeren tilføjer, at det er en tendens, man ser i hele landet, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget fra valg til valg. »Det gælder især for ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Det er langt den største gruppe,« siger Kasper Møller Hansen. Tidligere har Berlingske beskrevet, at særligt i København vil en stigende del af de stemmeberettigede være indvandrere, efterkommere eller borgere med andet statsborgerskab end dansk, hvilket vil have demokratiske konsekvenser til de næste kommunalvalg i hovedstaden. I denne forbindelse påpegede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, og at det er en klar styrke for demokratiet. Derfor håber hun, at så mange som muligt vil gøre brug af deres stemmeret. »Hvis man gerne vil have et velfungerende folkestyre, kræver det, at man som borger gør brug af sin stemmeret,« skrev Sophie Løhde i et skriftligt svar. https://www.berlingske.dk/politik/ikkevestlige-udlaendinge-stemmer-markant-mindre-vi-har-ikke-brudt-den